DGI - idræt og fællesskab

    | Flere

    Ny teamleder for Verdensholdet

    Teamlederen for det ottende Verdenshold har stået for skibsfart i Østen med kollegaer fra 20 forskellige lande. I ligeså mange lande skal han nu styre hverdagen for gymnasterne på Verdensholdet og lede teamet bag.

    Anders Liengaard

    32 år, opvokset i Ringe, bosiddende i København

    Gymnast på Verdensholdet i 1997-1998

    Uddannet i shipping fra A/S DS Torm i København og har læst HD på Copenhagen Business School.

    Han har selv været gymnast på Verdensholdet. Nu skal han lede teamet med to instruktører og en fysisk vejleder, som rejser med Verdensholdet i 2010 til 2011.

    Anders Liengaard er en mand, der er umættelig med internationale oplevelser, udfordringer og venskaber.

    Da han flyttede fra Ringe, hvor han er vokset op, til København, valgte han at blive gymnastikinstruktør i Sverige.

    I de seneste fem år har han arbejdet med shipping i først London og dernæst Hong Kong. Her har han samtidig spillet fodbold på et lokalt hold med spillere fra mange lande.

    Overskud til at knytte bånd

    Men han er ikke mæt og glæder sig til oplevelserne, der er i vente. Og dem vil han hjælpe gymnasterne med at kaperer, så de kan få endnu mere ud af det, end han selv gjorde.

    ”Det er så meget mere end selve oplevelsen af at give opvisninger og lave workshops. Gymnasterne skal udnytte de muligheder, der er for at skabe kontakter og knytte bånd til de folk, de møder undervejs på turen.”

    Af Kir Klysner

    Ejer: Kommunikationsafdelingen

    www.vestas.dk
    DGIs Verdenshold